Forleden indviede Mødrehjælpen Amager sin nye aktivitet, Historieklubben, i butikken på Amagerbrogade. Det var årets varmeste dag, men alligevel havde flere valgt at slå vejen forbi butikken og deltage i fejringen.

Der var gæster fra hele landet, da Historieklubben blev indviet sidste søndag i butikken på Amagerbrogade. Her var gæster fra forskellige steder på Amager, men nyheden om indvielsen var åbenbart også nået omkring Irland og Jylland, da et par familier herfra også lagde vejen forbi.

Højtlæsning i Historieklubben

Hele dagen stod døren åben og forårsvarmen strømmede ind i butikken, hvor flere gik rundt og shoppede børnetøj, drak saftevand, spiste gulerodstænger og kage. Alt imens de ventede på, at forfatter Lene Møller Jørgensen skulle komme og læse højt fra sin bogserie, Ravets børn. Inden højtlæsningen begyndte, tog Lene en ældre trækasse frem, hvori hun havde både store og små ravstykker som børnene måtte røre ved, hvilket skabte den helt rigtige stemning i butikken, så kunne historien rigtigt begynde.

Fremtidige arrangementer i Historieklubben vil blive offentliggjorte på Mødrehjælpen Amagers hjemmesiden, hvor man også kan læse mere om de mange andre forskellige aktiviteter, der sker i lokalforeningen.

Første bog i bogseriden, Ravets børn koster 49,95 kroner og kan købe på denne side.