Mødrehjælpen Amager donerer 145.000 kroner til Julehjælp

Mødrehjælpen Amager donerer 145.000 kroner til Julehjælp

145.000 kroner til Julehjælp

145.000 kroner! Så mange penge har Mødrehjælpens lokalforening på Amager doneret til Mødrehjælpens Julehjælp. Dermed var der flere penge til at sikre sårbare danske familier en juleaften uden at skulle bekymre sig om økonomien.

Der har været travlt i den lille genbrugsbutik på Amagerbrogade 22 i år. Der er blevet langet mange kjoler, bukser, huer, vanter og legetøj over disken. Faktisk så mange varer, at det er blevet muligt at donere 145.000 kroner til julehjælpen. Dette beløb er til overs når udgifterne til blandt andet leje og udbetalinger til Den rullende kagemand og Idrætshjælp var fratrukket.

Det er ikke nogen hemmelighed, at december kan være en dyr måned for familier landet over, når der både skal købes julegaver, julemad og juletræ. For nogen kan den ligefrem være uoverskueligt, når økonomien i forvejen er stram. Derfor kan forældre og enlige ansøge Mødrehjælpen om Julehjælp. Julehjælpen består af et pengebeløb, der bestemmes ud fra antallet af børn i en familie, som bliver overført til godkendte ansøgeres konto inden jul.

Har du været forbi butikken i årets løb, så skal der fra Mødrehjælpen Amager lyde en stor tak for støtten. Har du endnu ikke været forbi butikken, er du velkommen uanset alder, indkomst og musiksmag – alle køb i butikken går til at støtte den gode sag.

Tak!

Det er jer, der har gjort det her muligt! Tak for hver enkelt pose med tøj, der er blevet afleveret til butikken. Tak til de frivillige der har lagt så mange timer i butikken. Tak til hver enkelt kunde, der er kommet ind af døren og har handlet hos os.

Kom og få en gratis dåse julebrunkager

Kom og få en gratis dåse julebrunkager

Kender du en, der skal forkæles med lidt julebrunkager? Eller måske skal du til julehygge med vennerne eller familien, til juleafslutning i børnehaven eller på skolen eller måske skal der bare julehygges hjemme i privaten – så kom forbi vores butik på Amagerbrogade 22 og få en dåse julebrunkager.

Kender du ”By Valdi børneevents”? På deres hjemmeside, facebook og Instagram kan du holde dig opdateret om kommende gratis filmevents for børn rundt omkring i København og Storkøbenhavn. Arrangementet bliver betalt af andre, og derfor er deres events altid gratis for de besøgende. Derudover er der mulighed for at vinde gode præmier og hilse på figurerne fra kendte tv- og filmbrands.

”Overskuddet af brunkager synes vi skal gå til et velgørende formål, hvor det skaber glæde og varme i denne juletid, og derfor faldt vores valg på Mødrehjælpen Amager”, Henrik Nielsen fra By Valdi Børneevent.

Forleden afholdte By Valdi Børneevents deres Mumi-event, hvor virksomheden i forbindelse med biografpræmieren på ”Mimitroldende Vinter” var ude at underholde børn og familier i indkøbscentre rundt om i København og Storkøbenhavn – måske du mødte dem og smagte på de lækre julebrunkager?

Der er så mange julebrunkager tilbage, at vi her i Mødrehjælpen Amager har fået lov til at give dem videre til jer! Og der er mange dåser, skal vi love at sige. Hele 180! Så tag vinterfrakken på, pak barnevognen og tril hen til vores butik på Amagerbrogade 22 og få en dåse, eller to, med hjem.

 

Fra Mødrehjælpen Amager skal der lyde et stort tak til By Valdi Børneevents for denne flotte donation.