Brug for hjælp?
Tilskuds- og støtteordninger
Mødrehjælpen Amager har flere forskellige tilskuds- og støtteordninger, der hjælper familier i en trængt hverdag. Disse består af hjælp til:
-
Den rullende kagemand
-
Idrætshjælp til fritidsaktivitete
-
Konfirmationshjælp
-
Mødrehjælpens Julehjælp
Derudover arrangerer vi indimellem aktiviteter for familier, der af flere årsager kunne have glæde af det, i form af påskefrokoster, julearrangementer, udflugter og lignende.
Den rullende kagemand
Alle børn skal have mulighed for at holde fødselsdag med dejlig mad og balloner sammen med de nærmeste. Derfor kan du som forælder søge om hjælp til at holde en fødselsdag. Find ansøgningsskemaet her.
Vi har et samarbejde med Føtex i Amagercentret, som pakker varer til en fødselsdag for max 10 eller max 25 personer. Se herunder, hvilken pakke du kan vælge til dit barns fødselsdag.
Vi kan som udgangspunkt hjælpe op til fire familier om måneden. I tilfælde af, at der er flere ansøgere i samme måned, trækkes der lod blandt ansøgerne.
Du skal udfylde ansøgningen 3 uger inden fødselsdagen, og du vil få svar i løbet af en uges tid. For at kunne ansøge er det et krav, at du bor på Amager og fødselaren er under 18 år.
Har du brug for hjælp, kan du skrive til os på amager.lf@moedrehjaelpen.dk

Fødselsdagspakke 3-10 år |
Kagemand (wienerbrød) fra bageren |
Te-boller fra bageren og smør |
Agurk og gulerødder (til stave) |
Kakao + fløde |
Servietter m/flag |
Kageflag |
Balloner i farver |
Fødselsdagspakke 10-17 år |
Frysepizza (margherita – uden kød) |
Agurk og gulerødder (til stave) |
Flødeboller |
Rød blandet saft |
Servietter |
Kageflag |
Balloner i farver |
Klik på linket og ansøg online
Klik på linket herunder og kom direkte til det digitalt ansøgningsskema
Idrætshjælp til fritidsaktiviteter
Der er lavet utallige undersøgelser, der viser, hvor vigtigt det er for børn og unge at have muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter sammen med deres kammerater, og være en del af et fællesskab.
Formålet med aktiviteten er at støtte børn og unge med at være en del af foreningslivet, hvad enten der er tale om blokfløjte, spejder eller fodbold, da det kan være svært at finde pengene i en forvejen stram økonomi.
Hjælp til andre fritidsaktiviteter end sport/idræt
Du kan som forælder søge økonomisk støtte til dit barn eller børn (0-17 år), så de kan gå til netop den fritidsaktivitet, de har lyst til. Vi yder støtte på op til 1000 kroner pr. halvår, pr. aktivitet for hvert barn.
Du søger Idrætshjælp ved at udfylde og aflevere et ansøgningsskema i vores fine butik på Amagerbrogade 22.
Bemærk: For at komme i betragtning er det en forudsætning, at husstandsindkomsten er på kontanthjælpsniveau.

Sådan søger du
Ansøgningsskemaet kan du enten hente her eller i butikken, hvor de frivillige kan hjælpe dig med at udfylde skemaet.
Husk at medbringe dit barns eller børns sygesikringsbevis, når du afleverer ansøgningsskemaet i butikken.
Hent ansøgningsskema
Konfirmationshjælp
En konfirmation er en stor og dyr fornøjelse for de fleste familier. Når pengene er små, kan du søge Konfirmationshjælp hos os i Mødrehjælpen Amager. Vi mener nemlig, at alle unge mennesker skal have mulighed for at holde en fest for de nærmeste, når de skal konfirmeres.
Konfirmanden
Vi yder støtte til konfirmanden med et beløb på op til 1500 kroner, som refunderes ved fremvisning af kvittering på køb af tøj, sko eller andet konfirmanden har brug for i forbindelse med sin store dag. Pengene kan også gå til konfirmandens Blå Mandag.
Du søger Konfirmationshjælp ved at udfylde og aflevere et ansøgningsskema i vores fine butik på Amagerbrogade 22. Når ansøgningen er godkendt, skal du selv lægge ud for udgifterne, hvorefter Mødrehjælpen Amager refunderer beløbene ved forevisning af kvitteringer.

Sådan søger du
Ansøgningsskemaet kan du enten hente her eller i butikken, hvor de frivillige kan hjælpe dig med at udfylde skemaet.
Husk at medbringe dit barns eller børns sygesikringsbevis, når du afleverer ansøgningsskemaet i butikken.